Den mistænkte kroatisk-serbiske krigsforbryder Goran Hadzic er nu på vej i fly til FN's krigsforbryderdomstol i Haag, hvor han skal retsforfølges.
Det siger den serbiske justitsminister, Snezana Malovic.
- I dette øjeblik er hans fly (Hadzics, red.) på vej til Haag, hvor han ventes fremme kort før klokken 15:00, siger ministeren.
Hadzic gik om bord i flyet i lufthavnen i Beograd. Inden ham kom til lufthavnen, fik han angiveligt lov til at besøge sin gamle mor, der er for syg til, at hun kunne besøge ham i det fængsel i Beograd, hvor han har siddet siden onsdag.
Goran Hadzic er den sidste eftersøgte serbiske leder, der endnu ikke er blevet stillet for en domstol for sine påståede forbrydelser under borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien.
Han blev anholdt onsdag af serbisk politi i en nationalpark 60 kilometer nord for hovedstaden, Beograd.
De internationale krigsforbryderdomstol har tiltalt Hadzic for forbrydelser mod menneskeheden, drab på mindst 161 personer plus 12 andre kriminelle handlinger under borgerkrigen fra 1991 til 1995.
Den 52-årige Goran Hadzic var en af nøglepersonerne i den serbiske udbryderregion Krajina i Kroatien. Han er også anklaget for at have beordret drab på hundredvis af kroater og for at have givet ordre til deportation af tusindvis af kroater og ikke-serbere fra området.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde