Krim sætter Ukraines flådechef fri
Foto: Viktor Drachev /Scanpix
Viktor Drachev /Scanpix
Den ukrainske flådechef Serhij Hajduk er torsdag blevet løsladt, efter at han onsdag blev taget til fange i forbindelse med, at russiskvenlige militser tog kontrollen med to ukrainske flådebaser på Krim-halvøen.
Det siger Ukraines fungerende præsident, Oleksandr Turtjynov, der onsdag aften forlangte, at lederne på Krim slap flådechefen fri.
- Kontreadmiral Serhij Hajduk blev frigivet i aftes sammen med alle de andre civile gidsler, der blev taget til fange af russiske soldater og medlemmer af de selverklærede myndigheder på Krim, siger præsidenten ifølge nyhedsbureauet Interfax.
Også den russiske forsvarsminister, Sergej Sjoigu, havde anmodet om løsladelsen og anbefalet, at flådechefen fik sikker passage ud af regionen.
Onsdag tog flere hundrede aktivister kontrollen med Ukraines flådehovedkvarter i byen Sevastopol, uden at der tilsyneladende blev løsnet skud.
Senere drejede det sig om basen i Novooserne, hvor omtrent 50 ukrainske tropper blev set forlade stedet, mens prorussiske militante hejste det russiske flag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker