Spaniens kong Carlos og hans kone, dronning Sofia, forkorter i år deres sommerferie.
Normalt tilbringer kongeparret hele august i Marivent-paladset på Mallorca, og kongen og dronningen har ofte haft deres børn omkring sig.
Men i år kommer kongeparret først til Mallorca et stykke inde i august - præcis hvornår er ikke offentliggjort.
Kilder ved hoffet i Madrid siger, at Spaniens dybe økonomiske krise har fået kongeparret til at forkorte den årlige Mallorca-ferie.
Kongefamiliens feridebudget blev allerede for nogle år siden beskåret, og på grund af den økonomiske smalkost har kongen valgt at spare endnu mere på ferieudgifterne, siger kilderne, der dog ikke vil sætte tal på besparelsen.
Spanien kom ud af recessionen i årets første kvartal, men Spanien har stadig et budgetunderskud på 11,2 procent af bruttonationalproduktet og en arbejdsløshed på omkring 20 procent.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet