Den verdensomspændende finansielle og økonomiske krise i fjor har skubbet 53 millioner flere mennesker ud i ekstrem fattigdom. Samtidig bidrager krisen til, at 1,2 millioner børn vil dø i de kommende fem år, siger Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF).
Trods de dystre tal vurderer de to finansielle institutioner, at det overordnede antal mennesker, der lever for under 1,25 dollar (syv kroner) om dagen, vil falde til 920 millioner mennesker i 2015 sammenlignet med i alt 1,8 milliarder i 1990.
Dermed synes verden at være på vej mod at nå FN's årtusindmål om at halvere antallet af fattige i verden i 2015 med udgangspunkt i antallet af fattige i 1990.
Men den økonomiske og finansielle krise i 2008-2009 og den samtidige fødevarekrise betyder, at prognosen ikke er så god i forhold til at reducere sult og fejlernæring i verden.
Over en milliard mennesker, svarende til hver sjette menneske på kloden, kæmper stadig for at få et måltid mad om dagen. Det går i særlig grad ud over børn og gravide kvinder.
Verdensbanken skønner, at 1,2 millioner børn vil dø mellem 2009 og 2015 på grund af den økonomiske og finansielle krise.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker