Krise tvinger britiske familier til at søge hjælp

I en kirke i det østlige London tilbringer Beautine Wester-Okiya en kold vinterdag med at sortere brugt babytøj, legetøj og andet, der er blevet doneret til de mennesker i lokalområdet, der er hårdest ramt af de stigende priser.

Hun er frivillig i hjælpeorganisationen Hackney Children & Baby Bank og er dermed i daglig kontakt med nogle af de briter, der er ramt af decideret fattigdom.

- Jeg har aldrig set noget lignende i al min tid her i Storbritannien, siger Wester-Okiya, der er sygeplejerske og kom til Storbritannien fra Malaysia for 40 år siden.

- Vi oplever selvmordstruede mødre. Vi oplever børn, der er kommet igennem pandemien og direkte videre i denne forfærdelige inflationskrise, siger hun.

- Nedbrudte mødre, nedbrudte hjem, nedbrudte familier. Mødrene er deprimerede, og børnene græder konstant.

Den organisation, Beautine Wester-Okiya arbejder for, blev til for knap tre år siden, da coronapandemien lukkede det meste af landet ned.

Ngo'en hjælper mennesker i nød. Lige fra ukrainske flygtninge og hjemløse afghanere til migranter, der netop er ankommet i små både og står uden noget som helst.

Men mange af de mennesker, der nu søger hjælp, er briter, som aldrig før har oplevet en økonomisk krise kradse.

- Vi taler ikke længere kun om migranter. Vi taler om mennesker fra middelklassen, der er tvunget til at sælge deres hus. Blandt andet lærere, fortæller Beautine Wester-Okiya.

I byen Coventry, der ligger omkring 140 kilometer nord for London, står medarbejdere i hjælpeorganisationen Feed the Hungry i en lagerhal og pakker kasser med mad. Ikke kun til børn i Nicaragua, Ukraine og Afrika, men til familier i lokalområdet.

Almindelige briter mærker i høj grad til prisstigningerne på varme, vand, benzin, mad og andre daglige fornødenheder. Inflationen er på sit højeste i årtier.

Krisen lægger pres på fødevarebanker, der uddeler mad til de mest trængte familier. Disse "banker" har måttet udvide deres hjælp, så de også uddeler børnetøj og hjælper folk med at søge om økonomisk hjælp fra det offentlige.

Hannah Simpson på 29 år, der er enlig mor til fire børn, er på sit første besøg i fødevarebanken.

Hun har selv sprunget måltider over for at sikre sig, at børnene fik nok at spise. Men det har betydet, at hun føler sig træt og udkørt, fortæller hun.

- Jeg prøver at skjule mine problemer for dem. Men min datter sagde i skolen forleden, at "jeg er bekymret, for mor har ikke spist middag med os, og der er ikke mad nok til alle", fortæller Hannah Simpson.

- Det er meget stressende. Jeg har fire børn, som jeg skal tage mig af og holde styr på, og samtidig skal jeg bekymre mig om, hvor det næste måltid skal komme fra.

For Beautine Wester-Okiya i kirken i det østlige London er der ikke meget lys for enden af tunnelen.

- Min telefon bipper konstant, siger hun om de mange beskeder og bønner om hjælp, der får telefon til at lyse op igen og igen.

- Som sygeplejerske har jeg meget kontakt med familier. Men sidste år var hæsligt, og jeg frygter for de kommende tre måneder.

/ritzau/AFP