Kriser og usikkerhed gør det svært for Danmark at præge EU-formandskab

Kommer der en våbenhvile i Ukraine, inden Danmark overtager formandskabet for EU 1. juli? Eller bliver de russiske angreb tværtimod optrappet?

Holder Trump fast i told på europæiske varer? Eller lykkes det EU og USA at indgå en aftale?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som skygger over optakten til det danske EU-formandskab, der begynder om halvanden måned.

I en usikker verden må regeringen derfor holde sig til de centrale prioriteringer for Europa lige nu, siger økonomiminister Stephanie Lose (V).

- Formandskabets prioriteter bliver i høj grad de samme emner, som lige nu fylder i resten af verden. Det er forsvar, sikkerhed, økonomi og konkurrenceevne, siger hun.

En lignende melding kommer fra europaminister Marie Bjerre (V).

Hun har i denne uge afsluttet en rundrejse til de 26 lande, der sammen med Danmark udgør EU, for at blive klogere på deres prioriteter, før Danmark overtager formandskabet.

- Formandskabet falder i en tid, hvor vi står over for en ny verdensorden, hvor Europa bliver nødt til at kunne mere selv, og hvor jeg oplever, at landene rykker sig tættere på hinanden, har et højt ambitionsniveau og vil have nogle fælles europæiske løsninger, sagde Marie Bjerre efter rundturen.

Formandskabet udgør ifølge Udenrigsministeriet den største udenrigspolitiske opgave for Danmark i dette årti.

Den mulighed skal også bruges til at bringe EU fremad på klima og migration, lyder det fra regeringen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har i EU-sammenhæng allerede haft held til at samle en koalition af lande om strammere regler for migration sammen med Italien og Holland.

Til gengæld har de danske klimadrømme fået det sværere i Bruxelles, efter at valget til EU-Parlamentet sidste år endte med en styrket højrefløj.

Regeringen bliver dog under alle omstændigheder nødt til at være fleksibel med prioriteterne under formandskabet, siger direktør i Tænketanken Europa, Lykke Friis.

- Det særlige ved dette formandskab er, at der er så mange kriser på en gang. Corona var kun corona. Nu er vi i en situation, hvor der er krig i Ukraine, og der er konflikter med Donald Trump, og EU er i tvivl om den amerikanske sikkerhedsgaranti. Det er tre kriser på en og samme tid.

- Oven i det er der situationer i en række lande, som kan have en indflydelse på, om man kan tage beslutninger. I Danmark kan de fleste være enige i at få Ukraine ind i EU for eksempel. Slovakiet, Ungarn, Rumænien og Tjekkiet sejler mere i deres egen båd, hvad det angår, siger Lykke Friis.

Regeringen ventes at løfte sløret for de konkrete danske prioriteter på et pressemøde i København i sidste halvdel af juni.

Derfra venter en brat opstart.

Mens danskerne går på sommerferie, ventes EU-Kommissionen med formand Ursula von der Leyen i spidsen at gæste Danmark den 3. juli og holde fælles pressemøde med statsminister Mette Frederiksen (S).

I juli kan EU-Kommissionen måske også præsentere sit udspil til det næste langsigtede budget for EU. Derfra kan Danmark få en vigtig rolle med at lede de indledende forhandlinger om rammen for budgettet.

Samtidig skal sanktionerne mod Rusland forlænges i midten af juli, hvis krigen fortsætter. Her har Ungarn truet med veto.

En løsning på den potentielle splittelse kan præge indledningen på Danmarks ottende tur i spidsen for EU.

- Jeg regner ikke med, at det bliver et formandskab, der går over i historien på samme måde i udlandet, som det gjorde under Anders Fogh i 2002, siger Lykke Friis med henvisning til, at Fogh ledte topmødet, da beslutningen om at udvide EU med ti nye lande blev truffet i Bella Center.

- Dengang i 2002 ledte formandskabet alle topmøder. Det var en helt anden tid. Der var større konsensus dengang, og det var formandskabet, der svingede taktstokken, siger Lykke Friis.

I dag er magten i høj grad rykket væk fra formandskabslandet og over til EU-lederne Ursula von der Leyen, EU's præsident, António Costa, og EU's udenrigschef, Kaja Kallas, påpeger hun.

Sidste gang, Danmark havde formandskabet, var i 2012, hvor Helle Thorning-Schmidt var statsminister.

/ritzau/