Kristian Jensen overvejer danske F-16 over Syrien
Kristian Jensen tager først endelig stilling til at indsætte F-16 over Syrien, når de er klar til kamp igen.
De danske F-16 kampfly skal hurtigst muligt tilbage i kampen mod Islamisk Stat, og de skal måske også for første gang til at bombe over Syrien.
Udenrigsminister Kristian Jensen (V), siger ved ankomsten til EU's udenrigsministermøde i Bruxelles, at han overvejer at udvide kampflyenes mandat til også at omfatte Syrien. Hidtil har de kun opereret over Irak.
- Når vi sender vores F-16 tilbage igen, vil vi vurdere, hvilket mandat de skal af sted på, om det skal være et mandat, der også omfatter Syrien, siger Kristian Jensen mandag ved ankomsten til EU's udenrigsministermøde i Bruxelles.
Han understreger dog, at han først tager endelig stilling, når flyene er klar til kamp igen, og han kender situationen på slagmarken til den tid.
De danske kampfly har indtil oktober i år deltaget i kampen mod Islamisk Stat - som Kristian Jensen omtaler som Isil - i Irak, men på grund af nedslidte fly og materiel er flyene kaldt hjem efter et års mission.
- Isil er ligeglad med, om de opererer i det ene eller det andet land, og derfor skal vi overveje, hvordan vi stærkest muligt bekæmper Isil, siger Kristian Jensen.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker