Journalister Uden Grænser fordømmer nu det, som organisationen betegner som "chokerende" angreb på mediefolk, der dækker de dramatiske begivenheder i Egypten.
- Vi fordømmer onsdagens chokerende angreb på journalister fra BBC, Al-Jazeera, CNN, Al-Arabiya og ABC News, som Mubarak-tilhængere, der angiveligt var ledsaget af civilklædte betjente, har gennemført, hedder det i en erklæring fra Journalister Uden Grænser.
Organisationens generalsekretær, Jean-Francois Julliard, siger, at flere af journalisterne blev direkte angrebet.
- De blev tævet og fik deres udstyr stjålet, siger Julliard, der opfordrer det internationale samfund til at reagere kraftigt mod overgrebene mod pressen.
En af dem er TV2's Steffen Jensen, som blev omringet, mens han rapporterede direkte hjem til TV2 News. Han blev slået med knytnæve og køller, men slap uden store knubs.
Efterfølgende blev Steffen Jensen hjulpet ned til egyptiske soldater, der fulgt ham tilbage til hans hotel.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned