Kritikere af Irans aftale med Tyrkiet og Brasilien om berigelse af uran er "misundelige" på det diplomatiske gennembrud, som aftalen repræsenterer, siger den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan.
- De lande, som kritiserer denne aftale, er misundelige, fordi det lykkedes Brasilien og Tyrkiet at forhandle sig frem til en diplomatisk succes, som andre lande uden held havde forhandlet om i mange år, siger Erdogan. Han holdt torsdag en fælles pressekonference med den brasilianske præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, i Brasiliens hovedstad, Brasilia.
Den brasilianske leder opfordrer Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) til at analysere aftalen, som han fik i stand med Iran i sidste uge.
- IAEA bør udvise "sensivitet" i forståelse af det politiske øjeblik, som aftalen repræsenterer, understreger Lula da Silva.
I Washington fastslår den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, at USA og Brasilien har meget "alvorlige uoverensstemmelser" omkring indsatsen mod Irans atomprogram.
- Vi har helt sikkert en meget alvorlig uenighed omkring Brasiliens diplomati over for Iran, hedder det i Clintons hidtil mest kritiske bemærkning om den aftale, som brasilianerne har stået for sammen med Tyrkiet. Ifølge aftalen vil Iran sende en stor del af sit lavtberigede uran til Tyrkiet til gengæld for at få brændstof til en forskningsreaktor.
Vestlige magter har Iran mistænkt for, at landets atomkraft er et dække over et atomvåbenprogram.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned