Kroater kæmper også ved fronten i Ukraine
Den kroatiske udenrigsminister bekræfter, at der er kroatiske soldater, der kæmper i Ukraine.
Kroatiens udenrigsminister, Vesna Pusic, bekræfter onsdag, at kroatiske statsborgere kæmper i Ukraine.
- Så vidt jeg ved, så er der kroatiske soldater i Ukraine, og de har sluttet sig til den ukrainske hær, siger Pusic til journalister forud for et regeringsmøde i Zagreb.
Det kroatiske agentur for overvågning og sikkerhed holder øje med, hvad kroatiske statsborgere foretager sig i udlandet, oplyser den kroatiske udenrigsminister.
Ifølge agenturet kæmper kroaterne udelukkende med den officielle ukrainske regeringshær. De har ingen kontakt til paramilitære enheder, siger han videre.
- Udenrigsministeriet er i konstant forbindelse med agenturet, siger Pusic uden at komme ind på, hvor mange kroatiske statsborgere, der kæmper i den ukrainske hær.
I tidligere kroatiske medierapporter hed det, at snesevis af kroater havde sluttet sig til den frivillige Asov-bataljon. Halvdelen af soldaterne er udlændinge ifølge det kroatiske nyhedsbureau Hina.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker