Kroatien åbner grænse for tusinder strandede flygtninge
Tusinder af mennesker har ventet i kulde og regn ved grænsen, som mandag pludselig blev åbnet på fuld gab.
Kroatien har mandag eftermiddag sluset flere tusinde flygtninge og migranter ind i landet fra Serbien, hvor de var havnet i en låst situation i kulde og regn.
De mange mennesker var "fanget" ved grænsen, efter at kroaterne havde sænket tempoet i grænsepassagen dramatisk.
- De er alle sluppet igennem, siger en AFP-fotograf ved grænsen nær landsbyen Berkasovo.
2000-3000 mennesker ventede ved grænsen i den kroatiske landsby, hvor det har været koldt, regnvådt og mudret de seneste dage.
Omkring 10.000 flygtninge menes at være strandet i Serbien ifølge et skøn mandag fra FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR.
Der er ifølge AFP ikke umiddelbart forklaring på, hvorfor Kroatien har ændret procedure ved grænsen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet