Kroatien er klar til at bruge soldater i migrantkrisen
Hvis politiet i Kroatien ikke kan håndtere strømmen af migranter, vil regeringen måske sætte soldater ind.
Kroatien vil muligvis udstationere soldater fra landets væbnede styrker for at hjælpe politiet med at kontrollere strømmen af migranter.
- Hvis det bliver nødvendigt at bruge hæren, så vil vi aktivere denne mulighed. Det vil være som assistance til at lette procedurerne, siger den kroatiske premierminister, Tihomir Oreskovic, på en pressekonference i Berlin, efter at han har haft møde med Tysklands forbundskansler, Angela Merkel.
I Kroatiens naboland Slovenien er de eksisterende love blevet ændret, sådan at regeringen nu kan bruge militæret til at håndtere migranter og flygtninge.
Kroatien skal igennem samme procedure, før soldaterne kan sættes ind for at hjælpe kroatisk politi.
Oreskovic siger, at Kroatien foretrækker, at der findes en løsning på migrantkrisen inden for EU.
Siden september i fjor har flere end 650.000 migranter passeret igennem Kroatien mod det vestlige og nordlige Europa, overvejende Tyskland.
Lige nu er situationen fastlåst. Stadig flere restriktioner ved grænserne i landene på den såkaldte Balkan-rute har ført til, at der nu er ved at blive en flaskehals i Grækenland, hvor tusindvis af migranter ikke kan komme nordpå på grund af lukkede grænser.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned