Kroatiens konservative danner regering med højrefløjsparti
Den kroatiske premierminister, konservative Andrej Plenkovic, kan stille sig i spidsen for en regering med hjælp fra det højreorienterede Hjemlandsbevægelsen. Her rækker han hænderne i vejret efter valgsejr i april. (Arkivfoto). Foto: Damir Sencar/Ritzau Scanpix
Kroatiens premierminister siden 2016 fastholder magten med aftale med højrefløjsparti.
Det konservative kroatiske regeringsparti Den Kroatiske Demokratiske Union (HDZ) er nået frem til en aftale med det nationalistiske Hjemlandsbevægelsen (DP) om at danne regering.
Det oplyser en talsmand for regeringen onsdag.
Alliancen ventes at flytte landet mod højre politisk, efter at premierminister Andrej Plenkovic havde flyttet Den Kroatiske Demokratiske Union mod midten.
Plenkovic og en centrum-venstre-koalition med det socialdemokratiske parti SDP forsøgte at danne regering efter valget i april, hvor konservative HDZ forblev landets største parti.
Regeringstalsmand Marko Milic siger imidlertid nu, at det konservative regeringsparti og nationalistiske DP er nået frem til en aftale.
Plenkovic, som har været premierminister siden 2016, skal også stå i spidsen for den nye regering.
EU-landet Kroatien og dets 3,8 millioner indbyggere står over for en række udfordringer.
Det gælder blandt andet korruption, mangel på arbejdskraft, høj inflation og udokumenterede migranter.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned