Ivo Sanader, der var regeringschef i Kroatien fra 2003 og frem til sidste år, er blevet anholdt i Østrig, oplyser kroatisk tv. Han er mistænkt for at stå bag omfattende korruption og magtmisbrug.
Kroatien, der er i gang med forhandlinger om optagelse i EU, er under pres fra Bruxelles for at gøre mere for at bekæmpe korruption.
De kroatiske myndigheder udstedte fredag en international anholdelsesordre mod den 57-årige Sanader. Hans forsvarer sagde, at han var i udlandet, men ville vende hjem til Kroatien fredag.
Dette var inden kroatisk tv meddelte, at Sanader var blevet anholdt i Østrig. Det østrigske dagblad Kurier skriver ligeledes, at Sanader er blevet anholdt.
Sanader forlod Kroatien torsdag og rejste ind i nabolandet Slovenien. Det skete bare timer inden, at parlamentet i Zagreb ophævede hans parlamentariske immunitet.
Det var det kroatiske bagmandspoliti, der havde ønsket immuniteten ophævet, så at Sanader kunne efterforskes nærmere.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde