Kronologi om Lockerbie-sagen
To libyere er identificeret som mistænkte i Lockerbie-sagen, siger den skotske anklagemyndighed torsdag.
Den 21. december 1988 eksploderede en bombe i et amerikansk passagerfly, som styrtede ned over den skotske by Lockerbie.
Her følger vigtige hændelser i sagen:
* 21. december 1988: Et Pan Am-fly fra London til New York eksploderer over Lockerbie. 270 personer dør.
* 14. november 1991: USA og Storbritannien anklager to libyske statsborgere for at være involveret. Den ene er efterretningsofficeren Abdel Basset al-Megrahi.
* 31. marts 1992: FN's Sikkerhedsråd pålægger Libyen at udlevere de to mistænkte. Det afvises. Sanktioner indføres.
* 21. april 1998: Efter års tovtrækkeri indvilger de mistænkte i en retssag i Holland under skotsk lov.
* 31. januar 2001: Megrahi kendes skyldig og får livstidsfængsel.
* 11. marts 2003: Libyen går med til at betale erstatning til de efterladte fra Lockerbie-angrebet.
* 15. august 2003: Libyen påtager sig i et brev til Sikkerhedsrådet skylden for Lockerbie-angrebet.
* 12. september 2003: Sikkerhedsrådet beslutter enstemmigt at ophæve sanktionerne mod Libyen.
* 20. august 2009: Den skotske justitsminister meddeler, at Megrahi løslades af humanitære grunde.
* 20. maj 2012: Megrahi dør af prostatakræft.
* 17. december 2013: Libyens justitsminister siger, at USA og Storbritannien kan få mulighed for at afhøre efterretningstjenestens chef under den afsatte, nu afdøde libyske leder Gaddafi.
* Skotland og USA beder Libyen om lov til at afhøre to mulige medskyldige.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde