Under en halvanden time lang skudkamp har vagter i Kaziranga Nationalparken i Indien skudt mindst fire krybskytter, der forsøgte at nedlægge et næsehorn.
Skudkampen fandt ifølge talsmænd fra parken sted tidligt fredag.
Vagterne opdagede en gruppe krybskytter, der åbnede ild mod et næsehorn.
To krybskytter slap fra skudkampen med livet i behold, og dem leder vagterne nu efter.
Skyderiet kommer kort efter, at myndighederne i parken fangede syv andre krybskytter den 18. maj.
Den 430 kvadratkilometer store park er hjem for blandt andet næsehorn, elefanter, tigre og pantere. I de senere år har parken imidlertid været meget plaget af krybskytter, der alene i år har dræbt ni næsehorn. I fjor blev 14 dræbt.
Næsehornene skydes, fordi krybskytterne kan sælge deres horn, der bruges som traditionel medicin i dele af Asien.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde