- Antallet af næsehorn, der er skudt af krybskytter i Sydafrika i 2012, er nået op på alarmerende 159, selv om bestræbelserne på at bekæmpe krybskytter er taget til, siger Edna Molewa, Sydafrikas minister for vand og miljø.
- Kruger National Park bærer fortsat hovedparten af disse tab. Antallet af ulovligt skudte næsehorn i Kruger er rystende 95, siger Molewa under et besøg i den berømte nationalpark.
I 2011 skød krybskytter 448 næsehorn i Sydafrika, og det var det højeste tal nogensinde.
Sydafrika har etableret en særlig styrke, der skal bekæmpe krybskytter. Den består af militæret og politiet, og så er særlige efterforskere og anklagemyndigheden koblet på.
Siden nytår har myndighederne anholdt 90 mistænkte krybskytter.
Næsehornenes horn bliver skåret af dyrene af krybskytterne, og så smugles de til de asiatiske markeder, hvor mange fejlagtigt tror, at knust næsehorn kan bruges blandt andet som medicin.
Realiteten er, at hornene har nogenlunde samme substans som menneskers negle.
Myndighederne i Sydafrika har bedt myndighederne i Vietnam om at hjælpe, sådan at trafikken kan standse, og næsehorn ikke bliver skudt af forbrydere.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde