Antallet af næsehorn, der er skudt af krybskytter i Zimbabwe i år, er 23, skriver statskontrollerede medier i landet.
I 2010 blev 30 næsehorn skudt.
- Vi har lige over 700 sorte og hvide næsehorn, og 23 er skudt af krybskytter i år, siger Caroline Washaya, talskvinde ofr Zimbabwes vildtparker, til avisen The Herald.
- Vi har til dato anholdt 37 krybskytter og illegale handlere af horn, tilføjer hun.
Næsehorn i Zimbabwe og det sydlige naboland Sydafrika er blevet ramt hårdt af krybskytter, som motiveres af det lukrative marked i Asien for dyrenes horn, der i knust tilstand bruges som medicin.
Washaya fortæller, at vildtparkerne har introduceret nye tiltag for at bekæmpe krybskytteriet.
En metode er at placere sporingschips i dyrenes horn. En anden er helt at fjerne hornene for at hindre, at dyrene bliver skudt.
Talskvinden siger, at 100 næsehorn i år er blevet beskyttet på den ene eller anden måde.
I øvrigt forsøger den amerikanske dyreværnsgruppe International Rhino Foundation også at gøre noget.
I november indledte den en kampagne, der skal indsamle penge, som skal bruges til at give landmænd udstyr, så de bedre kan spore krybskytter.
Landmændene skal have en pakke, der indeholder kamera, metaldetektor, GPS-system, fingeraftryksudstyr og andet, så de kan indsamle bevismateriale mod krybskytterne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned