Kaptajn Francesco Schettino har fået husarrest.
Det er dommer Valeria Montesarchio, der har besluttet, at kaptajnen på krydstogtskibet Costa Concordia ikke skal kunne gå, hvor han vil.
Beslutningen er ifølge det italienske nyhedsbureau Ansa truffet, efter at kaptajnen er blevet afhørt.
Schettino har været tilbageholdt siden i lørdags.
Nu har dommeren så afgjort, at han skal løslades, men opholde sig under husarrest frem til retssagen, hvor han kan ventes at blive anklaget for uagtsomt manddrab og for at have forladt sit skib, mens der stadig var passagerer om bord.
Costa Concordia ramte et undervandsskær sent fredag og sejlede på en sandbanke ved den italienske ø Giglio ud for det sydlige Toscana.
Derefter begyndte krydstogtskibet med omkring 4200 passagerer og besætningsmedlemmer om bord at kæntre, indtil det lagde sig på siden, hvor det også ligger nu.
Der er fundet 11 omkomne, men der tirsdag aften fortsat savnes 22, skriver italienske medier.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker