Krydstogtskib isolerer passagerer efter dansk coronatilfælde
"SeaDream 1" er det andet krydstogtskib i Norge, der bliver sat under karantæne efter virustilfælde om bord.
Krydstogtskibet "SeaDream 1" har isoleret alle passagerer om bord, efter at en passager på det forrige krydstogt er blevet testet positiv for coronavirus ved hjemkomsten til Danmark.
Det skriver den norske avis Aftonposten.
Krydstogtskibet har omkring klokken 02 natten til onsdag lagt til kaj ved den norske kystby Bodø. Her det meningen, at passagerne onsdag morgen skal blive testet for coronavirus.
I en meddelelse til passagererne, som Aftonposten har fået adgang til, oplyser rederiet, "at gæsten om bord på skibet har rejst til Danmark fra Tromsø den 2. august".
- Vi er ikke vidende om, at andre gæster eller besætningsmedlemmer er smittede eller har symptomer på virusset, men vi tager selvfølgelig alle vores forholdsregler, oplyser rederiet.
Der er ikke umiddelbart opgivet flere detaljer om den danske passager.
Den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI), bekræfter over for Aftonposten, at en passagerer om bord er blevet testet positiv for coronavirus.
Rederiet SeaDream Yacht Club har været i kontakt med FHI og de norske sundhedsmyndigheder i forbindelse med udbruddet.
"SeaDream 1" er det andet krydstogtskib i Norge, der bliver sat under karantæne efter virustilfælde om bord.
Krydstogtskibet "Roald Amundsen" er også i karantæne, efter at flere passagerer og besætningsmedlemmer er smittet med coronavirus. To danskere var om bord på dette krydstogtskib.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker