I Ukraine er mindst 18 personer døde, efter der mange steder blev målt helt ned mod 30 graders kulde i de seneste dage.
De fleste af de omkomne er hjemløse, men også en del ældre mennesker er fundet døde i deres hjem, oplyser ukrainske myndigheder.
I Polen er 10 personer døde i løbet af weekenden, hvor temperaturen faldt til minus 27 grader. Dermed er foreløbig 46 polakker døde i denne vinter.
Fem personer døde under en snestorm i Bulgarien i sidste uge, skriver bulgarske medier mandag. Det skete, da en koldfront fra Sibirien ramte Balkan-landet og sendte temperaturerne ned omkring 24 grader mange steder.
De fleste af de fem døde er ældre mennesker, der for vild i snestormen og frøs ihjel udendørs.
Nabolandet Serbien har registreret tre omkomne på grund af kulden, skriver serbiske medier.
I Litauen er tre personer fundet døde af kulde i weekenden, heriblandt en 91-årig kvinde og en 78-årig mand.
Og i det østlige Tjekkiet blev en 26-årig mand fundet frosset ihjel på en mark nær byen Opava lørdag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde