Kulden koster liv i Sydøsteuropa

Iskoldt vintervejr har kostet 22 mennesker livet i Rumænien i løbet af de seneste fem dage, oplyser landets sundhedsministerium.

I byen Intorsura Buzaului i det centrale Rumænien var temperaturen nede at vende på minus 34,8 natten til mandag, siger meteorologerne. Den hidtil koldeste temperatur, der er målt, er 36 grader.

I nabolandet Bulgarien er tre mennesker døde siden lørdag, hvor temperaturen har ligget på minus 29 grader. Det er det koldeste vintervejr i 50 år.

Den ekstreme kulde ventes at vare ved til onsdag.

/ritzau/dpa

25 mennesker er døde på grund af kulde i Rumænien og Bulgarien. Med temperaturer på næsten 35 minusgrader har Rumænien noget af det koldeste vejr nogensinde.

Offentliggjort Sidst opdateret