Bestyrelsen for Den Internationale Valutafond, IMF, har afvist chefen for Israels centralbank, Stanley Fischer, som kandidat til posten som chef for fonden.
Dermed er der kun to kandidater tilbage: Frankrigs finansminister Christine Lagarde og chefen for Mexicos centralbank Agustin Carstens.
Det oplyser to bestyrelsesmedlemmer, der ønsker at være anonyme, til nyhedsbureauet Reuters.
Den 67-årige Stanley Fischer oplyste lørdag, at han var kandidat til posten, og nyhedsbureauet kaldte ham en "dark horse" blandt kandidaterne.
Men han har alderen imod sig. Ifølge IMFs regler skal kandidaterne være under 65 år, og ifølge de to bestyrelsesmedlemmer, var der i bestyrelsen ikke støtte til at ændre reglerne for at bane vejen for Fischer.
Posten som IMF-chef er blevet ledig, efter at franskmanden Dominique Strauss-Kahn den 18. maj trak sig. Det skete i forbindelse med sagen, hvor han anklages for at have forgrebet sig seksuelt på en stuepige på et hotel i New York.
Det er en bestyrelse med 24 medlemmer, der repræsenterer IMF's medlemmer, som skal finde den næste chef. Bestyrelsen sigter mod at blive enige i slutningen i juni.
Posten som chef for IMF er traditionelt gået til en europæer, og derfor regnes Christine Lagarde for favorit.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker