Færre irakere vil gå til stemmeurnerne ved det kommende valg end ved valget for fem år siden, viser en ny meningsmåling.
Målingen, der er foretaget af Det Nationale Medie Center, viser, at 63 procent af vælgerne agter at stemme ved valget den 7. marts, mens 79,6 procent stemte i 2005.
Ved målingen, der er foretaget af personer med forbindelser til den siddende regering under premierminister Nuri al-Maliki, har vælgere i 18 provinser deltaget.
Målingen viser også, at flere vælgere vil bruge deres valgret i kurdiske og shiamuslimske områder end i de sunnimuslimske regioner.
Omkring 19 millioner mennesker har mulighed for at stemme ved valget - deriblandt 1,4 millioner irakere i udlandet.
Volden er blevet optrappet i Irak op til parlamentsvalget om 14 dage. Valget er det andet demokratiske valg i Irak, efter at Saddam Hussein blev fjernet fra magten, og det ses som en vigtig test for den civile regering i landet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker