Parlamentsmedlemmer fra det kurdiske parti Demokratisk Arbejderparti (DTP) bliver siddende i det tyrkiske parlament på trods af, at landets forfatningsdomstol har forbudt partiet.
To af de 21 DTP-parlamentarikere har fået forbud mod at arbejde politisk. De resterende 19 havde truet med at udvandre fra parlamentet.
Nu slutter de sig i stedet til Freds- og Demokratipartiet (BDP), der blev dannet for at erstatte det opløste DTP.
- Efter lukningen af seks partier understreger åbningen af et syvende vores tro på demokrati i dette land, siger DTP's tidligere formand, Ahmet Türk, med henvisning til de kurdiske partier, der gennem årene er blevet opløst af tyrkiske myndigheder.
- Vi skal have en samlet vision. Den tyrkiske nation og den kurdiske nation skal finde sammen under samme tag. Så kan vi forandre Tyrkiet, siger Türk, som er en af de to, der har fået forbud mod at arbejde politisk.
Forfatningsdomstolens beslutning om at lukke DTP udløste voldelige protester i de overvejende kurdiske områder i det sydøstlige Tyrkiet samt i landets største by, Istanbul.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde