Kurdiske PKK tager skylden for bilbombe ved kaserne
Syv personer blev såret 12. maj i udkanten af Istanbul, og Kurdistans Arbejderparti tager skylden for bombe.
Kurdistans Arbejderparti, PKK, tager skylden for et bombeangreb i en forstad til den tyrkiske millionby Istanbul torsdag i sidste uge, oplyser partiet på sin hjemmeside.
Syv personer blev såret i angrebet 12. maj.
Et køretøj eksploderede i nærheden af en kaserne i forstaden Sancaktepe, der ligger i den asiatiske del af byen og langt fra det historiske centrum.
Få dage før eksplosionen 12. maj blev tre personer lettere såret ved en eksplosion nær et busstoppested i Istanbul.
Tidligere på året har en kurdisk gruppe ved navn Frihedshøgene (TAK) påtaget sig skylden for to andre bilbomber, der eksploderede i Tyrkiets hovedstad, Ankara.
Både Istanbul og særligt Ankara har de seneste måneder været ramt af flere bomber. Siden januar er omkring 80 mennesker dræbt, og Tyrkiet er i forhøjet beredskab.
I marts blev mindst fem dræbt og adskillige såret, da en selvmordsbomber angreb i en travl butiksgade i Istanbul.
Og i januar blev 10 personer dræbt - de fleste af dem tyskere - i et selvmordsangreb ved en populær plads med mange turister.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned