Kuwait udviser ambassadør i strid om filippinske stuepiger
Kuwaits ambassadør i Kuwait, Renato Villa, har fået en uge til at forlade landet. Foto: Scanpix/Yasser Al-zayyat/arkiv
Scanpix/Yasser Al-zayyat/arkiv
Mordet på en filippinsk hushjælp i Kuwait er nu endt med, at Filippinernes ambassadør udvises.
Kuwait udviser ambassadøren fra Filippinerne, oplyser landets officielle nyhedsbureau, Kuna.
Baggrunden er en strid om, hvordan tjenestepiger bliver behandlet i landet.
Det er mordet på en filippinsk hushjælp, der har udløst kontroversen.
Ifølge Kuna har den filippinske ambassadør fået en uge til at forlade det olierige arabiske land. Samtidig har Kuwait hjemkaldt sin ambassadør i Filippinerne.
Filippinernes ambassadør, Renato Villa, var blevet kaldt i udenrigsministeriet i Kuwait City, efter den lokale presse havde skrevet, at ambassaden forsøgte at redde tjenestepiger, som bliver misbrugt af familier, de bor hos.
Villa blev citeret for at sige, at ambassaden selv ville tage affære og hjælpe de nødstedte tjenestepiger, hvis ikke de kuwaitiske myndigheder reagerede inden for 24 timer i konkrete sager.
Villa undskyldte tirsdag for sine kommentarer, og der kom også en undskyldning fra regeringen i Filippinerne.
Politiet i Kuwait anholdte i weekenden to filippinere, som det hævdes opfordrede tjenestepiger til at flygte fra deres arbejdsgivere.
Filippinerne forbød sine borgere at søge arbejde i Kuwait, efter liget af tjenestepigen Joanna Demafelis blev fundet i en fryser i februar.
Måneden efter oplyste Libanon, at en 40-årig libaneser havde indrømmet, at han sammen med sin syriske kone havde myrdet den filippinske kvinde.
Den libanesiske mand risikerer dødsstraf. Konen er forsvundet.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker