Kvinde anholdt i lufthavn med 130 giftfrøer gemt i kamerahylstre
Harlekingiftfrøerne er giftige og måler mindre end fem centimeter. (Arkivfoto). Foto: Luis Robayo/Ritzau Scanpix
Harlekingiftfrøer lever i fugtig skov langs stillehavskysten - men mandag blev de fundet i lufthavn i Bogotá.
Myndighederne i Columbia har beslaglagt 130 giftige frøer, som mandag blev forsøgt smuglet gennem lufthavnen i landets hovedstad Bogotá.
Kvinden, der var i besiddelse af frøerne, er desuden blevet anholdt.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Kvinden transporterede frøerne, der tilhører arten harlekingiftfrøer, skjult i hylstre til kamerafilm.
Hun havde kurs mod São Paulo i Brasilien med en mellemlanding i Panama, men hendes rejse blev altså afbrudt, da de farverige frøer, hun havde medbragt, blev opdaget.
Kvinden "hævder, at et lokalsamfund har givet dem til hende som en gave", siger miljøborgmesteren i Bogotá i en video, som er blevet sendt til flere medier som kommentar til hændelsen.
Harlekingiftfrøerne er giftige, måler mindre end fem centimeter og lever i fugtige skove langs stillehavskysten mellem Ecuador og Colombia. De findes også i andre lande i Central- og Sydamerika.
- Den truede art er efterspurgt på de internationale markeder, siger politichef hos Bogotás politi, Juan Carlos Arevalo.
Politichefen tilføjer, at private samlere af frøarten er villige til at betale op mod 1000 dollar per frø. Det svarer til omkring 6880 kroner.
Kvinden er blevet anholdt for "forbrydelsen at smugle vilde dyr", og sagen er blevet overgivet til anklagemyndigheden.
Ulovlig handel med dyr er udbredt i Colombia. Landet er et af de lande i verden, med den største biodiversitet. Især arter af padder, små pattedyr og havdyr, herunder forskellige slags hajer.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde