Kvinde dræber 30 i Irak med selvmordsbombe
Krigen raser fortsat i Mosul, men der udgydes også blod andre steder i Irak. Islamisk Stat har taget skylden for et selvmordsangreb, som har kostet 30 mennesker livet i det sydlige Irak. (Arkiv) Foto: /ritzau/AP/Maya Alleruzzo
/ritzau/AP/Maya Alleruzzo
På et marked nær Kerbala i det sydlige Irak har en kvinde sprængt sig selv og mindst 30 andre i døden.
Byen Musayab i det sydlige Irak er ramt af et blodbad, efter at en kvinde har sprængt et selvmordsbombebælte på et marked i byen.
30 mennesker er blevet dræbt, mens andre 35 er såret, siger irakiske sikkerhedskilder.
Kilderne oplyser, at kvinden skjulte en bombe under sin burka.
Musayab ligger øst for byen Kerbala, der er en hellig by for shiamuslimer.
I en erklæring udsendt af nyhedsbureauet Amaq tager den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) skylden for den blodige bombe.
Islamisk Stat er sunnimuslimsk.
Angrebet på den sydirakiske markedsplads kommer på et tidspunkt, hvor IS er meget trængt i millionbyen Mosul i det nordlige Irak.
Her har Iraks hær - støttet af den internationale koalition - været i offensiven mod IS siden oktober i fjor.
Det var fra en moské i Mosul, at IS i 2014 udråbte det, som bevægelsen kalder et kalifat i de IS-kontrollerede områder af Irak og Syrien.
Den østlige del af Mosul blev erobret tidligere i år, og Iraks hær er nu i offensiven mod IS i den vestlige del.
Samtidig angriber kurdiske militser den syriske by Raqqa, der regnes for IS-hovedstaden i Syrien.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker