Et ukendt antal mennesker er dræbt og flere er såret, efter at en kvinde er gået amok med et skydevåben på et hospital i det sydvestlige Tyskland, oplyser tysk politi.
- Der er både dræbte og sårede, siger en talsmand for det lokale politi.
Kvinden er også selv blandt de dræbte, lyder meldingen.
Drabene blev begået søndag aften på Elisabeth Hospitalet i byen Lörrach, der ligger tæt på den schweiziske grænseby Basel.
Det vides ikke, hvor mange mennesker, der er dræbt eller såret, og politiet kan heller ikke oplyse, om kvinden var eller har været patient på hospitalet.
Forbrydelsen fandt sted kl. 18.30, og politiet har afspærret området omkring hospitalet.
Faciliteterne på Elisabeth Hospitalet rummer et center for børne- og ungdomspsykiatri, et center for gynækologi og obstetrik samt et spædbarnscenter med en intensiv børneafdeling.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde