Det var muligvis en kvindelig selvmordsbomber, der stod bag et terrorangreb mandag mod Moskvas travleste lufthavn, der kostede 35 mennesker livet. Det oplyser det russiske nyhedsbureau RIA Novosti med henvisning til sikkerhedskilder.
- Eksplosionen fandt sted, da den formodede kvindelige selvmordsbomber åbnede sin taske, siger en unavngiven sikkerhedskilde.
- Terroristen var ledsaget af en mand. Han stod ved siden af hende og eksplosionen rev hovedet af ham, siger kilden videre.
Russiske efterforskere sagde mandag, at de havde fundet et "arabisk-udseende" hoved, man umiddelbart mente tilhørte selvmordsbomberen.
RIA Novosti skriver videre, at terrorangrebet havde alle kendetegn på at være blevet udtænkt af oprørere fra Nordkaukasus.
Ingen har taget skylden for terrorangrebet på Domodedova-lufthavnen.
Tirsdag morgen var 87 kvæstede fra angrebet indlagt på sygehuse i og omkring Moskva, oplyser det russiske sundhedsministerium.
Tilstanden hos tre af disse beskrives som ekstremt alvorlig, mens den 32 andre beskrives som alvorlig.
35 mennesker mistede livet ved selvmordsbomben, oplyser vicesundheds- og socialminister Maxim Topilin på en pressekonference i det russiske ministerium for nødberedskab, RME.
Ifølge oplysninger fra RME er der seks udlændinge blandt de indlagte. Tre af dem er fra Tadsjikistan, en fra Storbritannien, en fra Moldova og en fra Serbien.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker