Politiet i Malmø har onsdag aften fundet liget af en midaldrende kvinde i en lejlighed.
Kvinden er død af skud.
Helena Ralmark, talskvinde for politiet, siger, at det endnu ikke er klart, om der er tale om mord eller selvmord.
Men hun siger ifølge Aftonbladets netavis, at der er tale om en familietragedie, ikke om bandekriminalitet.
Der er fundet et skydevåben i lejligheden.
Ifølge politiet er en midaldrende mand anholdt i sagen, og han afhøres.
- Vi må se, hvad afhøringen giver, siger Helena Ralmark.
Hun tilføjer, at der nu skal foretages tekniske undersøgelser, der forhåbentlig kan afklare, hvad der er sket.
Hvis der er tale om mord, er det det sjette mord i Malmø siden den 24. november.
I fredags samlede omkring 5000 Malmø-borgere sig i byen for at protestere imod den bølge af vold, der har ramt den sydsvenske by.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker