Kvinde mødte sin IS-gidseltager i Tyskland
Repræsentanter for den tyske anklagemyndighed siger lørdag, at de tror på en yazidi-flygtning, som siger, at hun to gange er stødt på et tidligere medlem af Islamisk Stat, der tog hende til fange. Men myndighederne har brug for flere oplysninger for at kunne identificere den pågældende mand. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Stringer/Ritzau Scanpix
- Jeg genkendte helt klart hans ansigt. Jeg vil altid kunne genkende ham, siger yazidikvinde til AP.
Repræsentanter for den tyske anklagemyndighed siger lørdag, at de tror på en yazidi-flygtning, som siger, at hun to gange er stødt på et tidligere medlem af Islamisk Stat, der tog hende til fange.
Men myndighederne har brug for flere oplysninger for at kunne identificere den pågældende mand.
Den 19-årige Ashwaq Haji Hami skabte overskrifter i denne uge, efter at hun havde fortalt den irakisk-kurdiske nyhedsportal basnews, at hun vendte tilbage til sit hjemland Irak, fordi hun frygtede at støde på sin påståede torturbøddel igen.
Flere rapporter i medierne har antydet, at de tyske myndigheder ikke var parat til at komme kvinden til undsætning.
- Den unge kvinde er blevet interviewet, men de oplysninger, som hun har givet, har ikke været præcise nok, siger Frauke Koehler, som er talskvinde for den føderale anklagemyndighed.
Hun siger, at den unge kvinde allerede havde forladt Tyskland, da myndighederne ville følge op på sagen.
Nyhedsbureauet AP har imidlertid talt med kvinden i en flygtningelejr nær Shekhan i Kurdistan i det nordlige Irak.
Hami siger, at hun blev taget til fang af en gruppe fra Islamisk Stat i august 2014. Hun blev gjort til slave og misbrugt af et IS-medlem ved navn Abu Humam, hvis virkelige navn ifølge kvinden er Mohammed Rashid.
Efter at det lykkedes kvinden at flygte fra IS, mødte hun angiveligt sin torturbøddel i Tyskland i 2016 og igen i februar i år i den sydvestlige by Schwäbisch Gmünd.
- Jeg genkendte helt klart hans ansigt. Jeg vil altid kunne genkende ham på grund af alle de gange, han slog os, siger Hami til AP.
Hun siger hun flygtede fra Tyskland i juni.
- Hvis jeg blev bortført eller dræbt i Tyskland, hvem ville finde ud af, hvem der gjorde det?
De tyske myndigheder har for flere år siden iværksat en særlig efterforskning af Islamisk Stats drab på tusindvis af yazidier. Mange flere blev taget til fange og tvunget til sexslaveri.
Omkrig 3000 yazidier savnes stadig. De fleste af dem menes at være blevet dræbt, da IS blev nedkæmpet i Syrien og Irak.
Det var i august 2014, at Islamisk Stat gik til angreb på yazidiernes religiøse samfund i Sinjar i det nordlige Irak - hjem for omkring 400.000 yazidier.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker