Hun samlede ikke stemmer nok, da Brasilien gik til valg i begyndelsen af måneden. Men til gengæld kan præsidentkandidaten for landets regeringsparti, Dilma Rousseff, glæde sig over fremgang forud for anden valgrunde.
Ifølge den seneste meningsmåling har Rousseff øget forspringet til sin modkandidat, São Paulos guvernør Jose Serra, ved den kommende valgrunde i landet om ti dage.
Meningsmålingen, der kommer fra det uafhængige opinionsmålingsinstitut Ibope, giver Rousseff 51 procent af stemmerne, mens Jose Serra står til at få 40 procent.
Den forrige måling fra Ibope-instituttet, som blev offentliggjort for godt en uge siden, gav Rousseff 49 procent af stemmerne, mens Serra kunne mønstre 43 procent.
Ved præsidentvalget i landet den 4. oktober lykkedes det hverken for favoritten Rousseff eller Serra at sikre sig de 50 procent af stemmerne, der kunne sikre præsidentembedet i første valgrunde.
Dilma Rousseff fik dog opbakning fra langt de fleste brasilianske vælgere - nemlig 46,9 procent.
Den tidligere marxist Rousseff blev håndplukket som præsidentkandidat af Brasiliens siddende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, der ønsker, at hans centrumvenstreorienterede økonomiske politik fortsætter, når han træder tilbage.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker