Kvindelig US Open-dommer anholdt for drab
Amerikansk politi har anholdt den professionelle tennisdommer Lois Goodman, der skulle dømme ved det forestående US Open. Hun er anklaget for at have dræbt sin mand med en kaffekop, skriver New York Times onsdag.
Den 70-årige Goodman er sigtet for at have slået sin mand Alan Goodman ihjel i april og brugt en kaffekop som stik- og slagvåben. Hun blev anholdt på et hotel på Manhattan.
Politiet i Los Angeles har fortalt New York Times, at Goodman har fortalt efterforskere, at hendes mand døde, da han faldt ned ad trappen 17. april i deres hjem i Wooland Hills i Californien.
Men politiet fandt blod i soveværelset, på trappen og andre steder i huset med tegn på indbrud, hvilket fik politiet til at erklære dødsfaldet for et drab og til at udstede en arrestordre på Lois Goodman i sidste uge.
Politiet siger, at hun forsætligt bankede sin mand til døde med et kaffekrus, og i en erklæring hedder det, at hun også dolkede ham med kruset.
I sagsakterne, der er indgivet til en domstol i Los Angeles, hedder det, at hun "personligt har benyttet et dødbringende og farligt våben," nemlig en kaffekop.
US Open, der er årets sidste Grand Slam-turnering, indledes på Flushing Meadows på mandag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie