Noget for noget.
Tre ledende medarbejde i et spanske kvindefængsel har mistet jobbet, efter at det er blevet afsløret, at flere fængselsansatte har forlangt sex af de indsatte i bytte for forskellige tjenester. Det oplyser en talskvinde fra det spanske fængselsvæsen.
Fængselsdirektøren, vicedirektøren samt en fængselsadministrator i fængslet Alcala Meco i Spaniens hovedstad, Madrid, er alle blevet fyret, mens yderligere to ansatte er blevet suspenderet.
- Beslutningen blev taget som følge af afsløringen af uacceptabel, individuel opførsel, siger talskvinden. Hun understreger, at der ikke er blevet udvekslet stoffer mellem indsatte og ansatte.
Ifølge spanske medier har de ansatte i fængslet tilladt fangerne at foretage telefonopkald via mobiltelefoner eller indtage alkohol i bytte for seksuelle ydelser. Hovedparten af fængslets indsatte sidder inde for handel med stoffer.
I 2007 blev det muligt for mandlige ansatte at tage arbejde i kvindefængsler, hvilket mødte stor modstand fra blandt andre den spanske fagforening Csi-Csif. Kønnet på de fyrede ansatte fremgår dog ikke.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker