Kyivs borgmester nægter at lade Putin stjæle julen
En arbejder opsætter dekorative lys i den ukrainske hovedstad, Kyiv, den 15. november. Foto: Gleb Garanich/Reuters
Kyivs borgmester holder fast i planen om at rejse juletræer i den ukrainske hovedstad for at fejre højtiden.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Indbyggere i den ukrainske hovedstad, Kyiv, kan se frem til, at der bliver rejst juletræer i byen inden længe. Borgmester Vitalij Klitsjko nægter nemlig at lade krigen aflyse fejringen af højtiden.
Det siger han til det ukrainske nyhedsbureau RBC-Ukraine.
- Ingen kommer til at aflyse nytår og jul, og nytårsstemningen skal være her, siger han til det ukrainske nyhedsbureau.
- Vi kan ikke lade Putin (Vladimir Putin, Ruslands præsident, red.) stjæle julen.
Juletræerne kommer dog ikke til at stå helt umærket af Ruslands invasion af Ukraine.
Annonce
Serhij Kovalenko, administrerende direktør for Yasno, som leverer strøm til Kyiv, siger, at juletræerne hverken kommer til at være udsmykket med guirlander eller julelys. Det skal spare på strømmen.
- Der kommer til at være et nytårs-juletræ, og det kommer til at være det mest elansvarlige af slagsen, men stadig et festligt et, siger han.
Jule- og nytårsfejringen plejer at være en stor begivenhed i den ukrainske hovedstad, Kyiv. Billedet er fra Sofiapladsen i det centrale Kyiv 20. december 2020, godt et år inden Rusland invaderede Ukraine. Foto: Valentyn Ogirenko/Reuters
Borgmester Klitsjko understreger, at der ikke kommer til at være nogen koncerter eller store forsamlinger. Der er ellers tradition for at stimle sammen i hovedstaden og byde det nye år velkommen.
- Juletræerne bliver sat op for at minde børnene om nytårsstemningen.
- Jeg ønsker ikke at frarøve børnene julemanden, siger han.
Rusland har udført konsekvente og store missilangreb mod den ukrainske infrastruktur, som har givet problemer med forsyningssikkerheden i landet.
Sneen er allerede begyndt at falde i Kyiv, der før Ruslands invasion havde 2,8 millioner indbyggere, og byen er ved at forberede sig på en hård vinter.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker