Kylling er snart den mest populære spise i verden
Kylling er tæt på at overtage positionen som det mest populære at sætte på spisebordene rundt om på kloden.
Verdens indtag af kyllingekød vil snart overgå svinekød, viser en opgørelse fra FN's fødevareorganisation, FAO, ifølge The Economist.
Der er fortsat mest grisekød på bordene, men hvis tendensen fra de seneste år holder, vil fjerkræet overtage førstepladsen på verdensranglisten for mad.
I fjor blev der sat 114 millioner ton svinekød til livs eller 1,5 procent mere end i 2012.
Samtidig blev der spist 106 millioner ton kyllingekød, og det var 2,5 procent mere end året forinden.
Den internationale handel med kyllingekød er allerede nu større end ind- og udførslen af svinekød med henholdsvis 13,3 millioner ton mod 7,2 millioner ton.
Ifølge eksperter er kyllingens voksende popularitet resultat af, at stadig flere mennesker i udviklingslande får råd til at sætte kød på bordet.
Og kylling er den billigste mulighed, fordi det koster mindre at producere end svinekød.
Produktionen af kylling skønnes at vokse til 128 millioner ton i 2020, skønner den hollandske Rabobank.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde