Labor og Albanese genvinder regeringsmagten i Australien
Med knyttet næve går Australiens premierminister, Anthony Albanese, på scenen til sejrstale. Foto: Saeed Khan/Ritzau ScanpixSaeed Khan/Ritzau Scanpix
Socialdemokratiske Labor sejrer, mens australsk oppositionsleder ifølge prognoser end ikke vælges ind.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Premierminister Anthony Albanese og regeringspartiet Labor vinder parlamentsvalget i Australien.
Det står lørdag dansk tid klart, efter at australske medier har erklæret ham som vinder, og oppositionen har erkendt sit nederlag.
Sejren kommer efter en valgkamp præget af emner som høje leveomkostninger for australiere og konsekvenser af Donald Trumps politik.
Albanese siger i sin sejrstale, at australierne har valgt optimisme på et tidspunkt med global usikkerhed.
- Australierne har valgt at møde de globale udfordringer på den australske måde - ved at passe på hinanden, mens vi opbygger en fremtid, siger han ifølge ABC News
Annonce
Tidligere på valgaftenen havde mediet fastslået, at det ville blive en Labor-sejr og et Labor-flertal i parlament.
Samtidig får oppositionsleder Peter Dutton et gevaldigt personligt nederlag.
Konservative Peter Dutton led stort nederlag ved det australske valg. Foto: Patrick Hamilton/Ritzau Scanpix
Således opnår han ikke at blive valgt ind i det australske parlament, lød det i en prognose fra ABC.
- Vi gjorde det ikke godt nok i løbet af denne valgkamp. Så meget står klart i aften, og jeg tager det fulde ansvar, sagde han til sine støtter ifølge nyhedsbureauet AFP.
Inden da havde han ringet til Albanese og ønsket ham tillykke med sejren.
Meningsmålinger pegede også forud for valget i den nuværende premierminister Anthony Albaneses retning, og han var dermed favorit til at slå Peter Dutton.
Men uafhængige kandidater og små partier skabte en vis uforudsigelighed, og det er blot i løbet af de seneste måneder, at favoritværdigheden er skiftet.
Dutton var således ifølge målingerne i førersædet så sent som i februar, hvor begge partier især førte kampagne på at nedbringe leveomkostningerne for australierne.
Men de store omvæltninger, som en ny præsidentperiode til Trump har medført, har vendt rundt på det politiske billede i Australien.
Labor-støtter jubler som reaktion på stemmeoptælling i Australien, hvor der var sikker Labor-sejr. Foto: Saeed Khan/Ritzau Scanpix
Labor har således forsøgt at fremstille Dutton som en light-version af Trump, i håb om at australiernes negative syn på den amerikanske præsident ville ramme oppositionslederen.
Annonce
I Australien, hvor der er cirka 18 millioner stemmeberettigede, har alle borgere over 18 år pligt til at stemme.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker