Som om Storbritanniens premierminister, Gordon Brown, ikke er oppe imod nok i den britiske valgkamp, så falder et medlem af hans eget Labour-parti ham nu i ryggen.
Manish Sood, parlamentskandidat for Labour i North West Norfolk i det østlige England, kalder Brown for "den værste premierminister i britisk historie".
Sood kommer med angrebet i en lokalavis tirsdag - to dage før valget, og medierne står nu i kø for at snakke med ham.
I et interview på tv-stationen Sky står Sood ved sit angreb mod Brown.
- Dette er en alvorlig sag. Når alt kommer til alt, har vi en premierminister tæt på et parlamentsvalg, og alt sejler totalt. Det er en virkelig katastrofe for byerne, landet og nationen. Ser man på gennemsnitsborgeren derude, så er der reelt ingen respekt for regeringen, siger Sood til Sky.
- Alle Browns politiske udspil har været en total katastrofe: Medlemmerne i parlamentet har uhyrlige gager, korruptionen, der finder sted, og har fundet sted i umindelige tider, bliver værre og værre, fortsætter han.
Straks efter Sky-interviewet meddelte Labour, at man er på trapperne med en erklæring vedrørende Manish Sood.
Iagttagere gætter på, at den åbenmundede kandidat fra North West Norfolk vil blive suspenderet af partiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde