Labour-leder: Rapport afslører Johnsons bedrageriske brexitplan
Labours leder, Jeremy Corbyn, kritiserede hårdt Boris Johnsons brexitplan under en tale i London fredag. Foto: Yves Herman/Reuters
Yves Herman/Reuters
Med under en uge til det britiske valg går Jeremy Corbyn på ny i kødet på premierminister Boris Johnson.
Den britiske oppositionsleder, Jeremy Corbyn, er i besiddelse af en fortrolig rapport om briternes farvel til EU - brexit.
Det siger han fredag under en tale i Storbritanniens hovedstad, London.
Rapporten viser ifølge Corbyn, at premierminister Boris Johnsons planer om brexit vil have en "ødelæggende" effekt på Storbritannien.
Den afslører angiveligt også, at der vil blive indført toldkontrol mellem Nordirland og resten af Storbritannien.
- Det her er det tydelige bevis, der ubetinget viser den ødelæggende effekt, som Johnsons brexitaftale vil have på store dele af vores land, lyder det fra Corbyn, der er leder af oppositionspartiet Labour.
Premierminister Johnsons hovedbudskab forud for det britiske valg om under en uge har været, at han vil "få brexit gennemført".
Corbyn mener dog, at det slogan er vildledende. I sin tale fredag kalder Corbyn blandt andet Johnsons plan for "bedragerisk".
Labours forslag til en brexitplan er at forhandle en ny skilsmisseaftale på plads med EU. Den skal indeholde en aftale om en toldunion.
Derefter skal aftalen sendes til folkeafstemning hos briterne. Corbyn selv har lovet at tage et neutralt synspunkt i forbindelse med sådan en afstemning.
- Når først beslutningen er taget, er der brug for en premierminister, der er i stand til at tale med begge sider, hvis vi skal bringe landet sammen.
- Jeg tror, vi har fået nok af den her splittelse, siger Corbyn.
Briterne går til valg torsdag den 12. december.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker