Labour: Vi vil danne mindretalsregering
Labours leder, Jeremy Corbyn, siger, at han er klar til at tjene sit land efter valget.
John McDonnell, der er et fremtrædende medlem af Labour, siger, at hans parti vil pege på, at Labour skal danne en mindretalsregering.
Han kalder premierminister Theresa May en "lame duck" - en stækket regeringschef, efter hun mistede sit absolutte flertal ved torsdagens valg.
- Vi vil pege på os selv til at tjene landet og danne en mindretalsregering. Og grunden til det er, at jeg ikke tror, at Det Konservative Parti er stabilt nok, og at jeg ikke tror, at premierministeren er stabil nok.
- Jeg ønsker ikke at være nedsættende, men jeg mener, at hun er en "lame duck" som premierminister, siger McDonnell til BBC radio.
John McDonnell er i en eventuel Labour-regering udset til at være finansminister. Det omtales ofte som en skyggefinansminister.
Labours formand, Jeremy Corbyn, siger fredag formiddag, at han er "klar til at tjene" landet. Men han udelukker at indgå nogen form for aftaler med andre partier i parlamentet.
Han gentager sin opfordring fra tidligere på morgenen til, at Theresa May træder tilbage.
- Politikken har skiftet. Politik vil ikke gå tilbage til den boks, den før befandt sig i, siger han ifølge AP.
Han bliver spurgt af journalister, om Storbritannien skal forsøge at få udsat forhandlingerne med EU om britisk udmeldelse.
- De er nødt til at gå i gang, for artikel 50 (i Lissabon-traktaten) er blevet aktiveret, og om 11 dage er den da siddende regering nødt til at gå i gang med disse brexit-forhandlinger, siger han.
Han betoner, at en handelsaftale med Europa er det vigtigste element i de kommende forhandlinger.
Kilder i Det Konservative Parti siger, at man fredag formiddag er i gang med at forhandle med det konservative nordirske Demokratiske Unionistparti (DUP). Det vil lige netop kunne sikre flertal for en fortsat konservativ regering.
Det protestantiske DUP har foreløbig sikret sig 10 mandater.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde