Læge siger god for at skrøbelig McConnell genoptager arbejdet
Den republikanske leder senator Mitch McConnell stivner under et pressemøde onsdag og bliver helt fraværende i over et halvt minut. To af hans medarbejdere forsøger at hjælpe ham. Foto: Abc Affiliate Wcpo/Reuters
Han er klar til at fortsætte, siger læge i USA's kongres, efter 8at 1-årig senator blev stum midt i sætning.
En læge har torsdag sagt god for, at den 81-årige republikanske senator Mitch McConnell kan vendte tilbage til sit arbejde.
Det oplyser lægen i USA's kongres, dagen efter at McConnell for anden gang inden for kort tid gik i stå midt i sin talestrøm og blev helt fraværende i over et halvt minut.
tv-optagelser af hans stivnen har fået mange politikere og eksperter til at tvivle på, at han kan fortsætte som republikanernes leder i det amerikanske senat.
- Efter at have evalueret gårsdagens hændelse har jeg informeret McConnell om, at han medicinsk er klar til at fortsætte med sit planlagte arbejde, skriver lægen Brian Monahan til Det Republikanske Partis kontor.
- Lejlighedsvis svimmelhed er ikke ukendt, når man er ved at komme sig efter en hjernerystelse, konstaterer han.
Tidligere på året faldt Mitch McConnell ved et middagsselskab og fik både en hjernerystelse og skader på nogle ribben.
Han blev indlagt og måtte igennem flere ugers genoptræning, inden han kunne vende tilbage til sine opgaver i Senatet.
Også præsident Joe Biden har kommenteret McConnells tilstand, efter at han har talt i telefon med ham.
Biden synes, at McConnell lyder, som han plejer, når de taler i telefon, og Biden føler sig sikker på, at han nok skal komme sig.
For lidt over en måned siden gik McConnell i stå under et pressemøde og stirrede tomt ud i luften i over 20 sekunder.
Den 81-årige senator har været stærkt medvirkende til, at USA i dag har en højreorienteret højesteret. En domstol som sidste år fjernede kvinders føderale ret til abort.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde