Læger beskriver Mosuls rædsler hvor børnebørn begraves i haver
- Mit ene barnebarn døde af sult, og jeg har også lagt et andet barnebarn i graven. Den ene døde af sult, og den anden blev ramt af en mortérgranat, siger ældre kvinde til MSF i Mosul. Foto: /ritzau/AP/Felipe Dana/arkiv
/ritzau/AP/Felipe Dana/arkiv
Læger Uden Grænser modtager mange patienter i Mosul, men organisationen vurderer, at mange ingen hjælp får.
Konsekvenserne af en langvarig offensiv i den irakiske by Mosul er voldsomme, fortæller en lokal koordinator for Læger Uden Grænser, som dog frygter, at det kun er toppen af isbjerget.
- Hver dag behandler vore ansatte patienter fra den gamle by. Mange af dem er kvinder og børn, siger Stephanie Remion fra hjælpeorganisationen, der også går under den franske forkortelse af navnet, MSF.
MSF frygter samtidig, at mange sårede aldrig modtager den hjælp, der er nødvendig.
- Vores største frygt er, at mange af de værst ramte ligger og dør på slagmarken uden adgang til livreddende behandling, siger Remion.
En ældre kvinde i byen fortæller, at hun har begravet to af sine børnebørn i familiens have.
- Mit ene barnebarn døde af sult, og jeg har også lagt et andet barnebarn i graven. Det ene døde af sult, og det andet blev ramt af en mortérgranat, siger kvinden til MSF.
Hun er kommet til et hospital efter tre dage uden vand. Beboerne i den ældre by havde kun adgang til forurenet vand, og folk fik diarré.
Læger Uden Grænser har for nylig åbnet et hospital i den vestlige del af byen. Det er ifølge organisationen et af kun to fungerende hospitaler i området.
I den periode har læger fra MSF behandlet 100 patienter, hvoraf knap halvdelen har været kvinder og børn.
Patienter kommer ind med krigsskader efter bombeangreb og skud.
Men antallet af patienter er ifølge organisationen lavt i forhold til antallet af mennesker, som menes at opholde sig i den sønderbombede gamle by.
En irakisk offensiv med international støtte har stort set fortrængt Islamisk Stat fra Mosul. Der er fortsat kampe i dele af den gamle by.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker