Lækkende norsk dæmning skaber drama og folk evakueres
Politiet har ikke helt overblik over, hvem der bliver berørt, hvis dæmningen brister, lyder det.
Der er opstået en lækage i en dæmning i Sortland i Norge, og alle beboere i området evakueres, melder politiet i Nordland ifølge NRK.
Sortland er en kommune i Nordland nord for Lofoten.
- Foreløbig er der ikke fuldstændig oversigt over, hvem der bliver berørt, hvis dæmningen brister, skriver politiet i Nordland på Twitter.
Myndighederne regner med, at det drejer sig om cirka 20 husstande.
Borgmester Tove Mette Bjørkmo kalder situationen "dramatisk", skriver avisen Nordlys.
Vandet bag dæmningen er hovedkilde til vandforsyningen i hele kommunen, skriver avisen.
Selve byen Sortland er ikke evakueret.
Politiet og brandvæsnet er allerede på stedet. Civilforsvaret er på vej. Den lokale akutmodtagelse er forhåndsvarslet, oplyser politiet ifølge NRK.
Folk evakueres til en sal i Sortland.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet