Lærer dræbt på tysk skole

En fagskole i den vesttyske by Ludwigshafen er afspærret og evakueret, efter at en lærer er død under uklare omstændigheder. Det oplyser det tyske politi.

Den formodede 23-årige gerningsmand er pågrebet, efter at lærere på stedet gik til angreb på ham, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Da alarmen gik på skolen, kom et stort politiopbud til stedet, og de første meldinger lød på, at gerningsmanden var på fri fod på skolen, der så blev afspærret og evakueret.

Men en talsmand siger nu, at faren ser ud til at være drevet over.

/ritzau/dpa

En lærer er dræbt under en episode på en fagskole i Ludwigshafen i Tyskland. 23-årig er anholdt på skolen, der blev afspærret af politiet.

Offentliggjort Sidst opdateret