Lagarde stoler på eurozonens styrke i ny coronabølge
Eurozonen har lært coronaen at kende, så zonen skal nok klare sig, hvis der kommer en ny coronabølge, eller hvis Omikron-varianten begynder at skabe problemer, siger præsidenten for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters
Kai Pfaffenbach/Reuters
Hvis den nye corona-variant skaber problemer i pandemien, rider eurozonen stormen af, mener Christine Lagarde.
Eurozonen er i bedre form end tidligere til at håndtere en ny coronabølge eller den nye Omikron-variant.
Det siger Christine Lagarde, præsident for Den Europæiske Centralbank (ECB).
- Der er tydeligvis bekymring for økonomisk vækst i eurozonen i 2022. Men jeg mener, at vi har lært meget, siger hun til den italienske tv-station RAI.
- Vi kender nu vor fjende og hvilke foranstaltninger, vi skal tage. Vi er alle bedre udrustet til at svare igen på en risiko fra en femte bølge eller fra Omikron-varianten.
Flere lande i Europa er begyndt at indføre nye restriktioner, efter at Omikron-varianten blev fundet i Sydafrika fredag. Den har siden spredt sig til en stribe lande i blandt andet Europa.
Den er også dukket op i Danmark.
- Krisen har lært os, at denne virus ikke kender til grænser. Derfor vil vi ikke være beskyttet, før vi alle er vaccinerede, sagde Lagarde.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet