Det er et dybt rystet lokalsamfund nordfranske Villers-au-Tertre, der har modtaget nyheden om, at otte babylig er fundet i byen.
- Jeg er stadig i chok, fortæller den tidligere borgmester, Daniel Collignon, der beskriver den lille by som et stille, landligt sted.
Fransk politi har anholdt det forældrepar, der ejer huset og haven, hvor de makabre fund er gjort. Chokket hos parrets naboer er ikke mindre end borgmesterens.
- De er helt normale mennesker, som endda var aktive i lokalsamfundet, fortæller en nabo, der ikke ønsker at få sit navn frem.
- De er attraktive, hjælpsomme og venlige mennesker, tilføjer en anden.
- Manden var endda valgt til byrådet, fortsætter han og fortæller, at der intet unormalt har været ved parret adfærd.
De vil nu blive sigtet for at have skjult en forbrydelse og for at have opbevaret ligene af de døde børn i deres hus. Desuden vil parret, der begge er i 40'erne, muligvis blive sigtet for drab, efterhånden som efterforskningen skrider frem. Det skriver den lokale avis L'Observateur du Douaisis.
Politiet fandt de otte lig pakket ind i plastikposer og har i de seneste dage fortsat eftersøgningen med hjælp af hunde for at fastslå, om der er flere lig.
Den franske radiostation RTL rapporterer, at den anholdte kvinde tilstod over for politiet, da de første to lig var fundet. Hun skal have erkendt, at hun har dræbt en halv snes andre børn ved fødslen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned