Den højreekstremistiske Anders Behring Breivik, der har indrømmet at stå bag drabene på mindst 93 nordmænd, vakte opsigt i landsbyen Rena, hvor han havde lejet en gård for at færdiggøre sine forberedelser til to terrorangreb.
- Han sagde, at han var landmand, siger den 22-årige frisør Trine Stetten, der havde iagttaget en kollega, som klippede Breivik på salonen for cirka en måned siden.
- Han havde en pc-taske med sig og pænt tøj...vi syntes, at det var mærkeligt, at han var landmand, siger hun.
Breivik, der lejede gården i området omkring Rena i foråret, har indrømmet at have skudt og dræbt mindst 86 mennesker på øen Utøya og placeret en bombe i Oslo, der kostede syv mennesker livet.
I den lille by stødte Breivik blandt andre på nogle af de 2000 militærfolk fra Telemark-bataljonen, der har base i området.
- Det er ganske ironisk at befinde sig næsten på toppen af den største militærbase i landet. Det ville have sparet mig meget besvær, hvis bare jeg kunne "låne" en kop sukker og tre kilo C4 (sprængstof. red.) fra min kære nabo, skriver Breivik i sin dagbog den 12. maj.
Breivik besøgte blandt andet baren Gjøkeredet (Gøgereden), hvor mange soldater fester i weekenden. Også her skilte han sig ud af mængden.
- Han spurgte om en kvittering og betalte med kort - ingen her beder om en kvittering for en øl, og vi smider dem bare ud, siger 20-årige Hanne Skavern, der arbejder på baren.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned