Røde Kors melder om væltede huse, hoteller og hospitaler i landsbyerne rundt om Padang i Indonesien.
Peder Dam, der er Dansk Røde Kors' landechef i Indonesien, har lørdag været rundt for at se på ødelæggelserne fra det voldsomme jordskælv, som onsdag ramte landet.
- Af de landsbyer, der ligger uden for Padang, er mange næsten totalt ødelagt. 80 procent af husene er enten helt jævnet med jorden eller bliver aldrig beboelige igen, skriver han i en mail.
Peder Dam har ikke selv overblik over, hvor mange mennesker, der er berørt af katastrofen, men FN's humanitære koordinator i Indonesien, El-Mostafa Benlamlih, vurderer, at et sted mellem 3000 og 4000 mennesker stadig ligger begravet under murbrokker.
- Der skrives meget om antallet af dræbte. Med fare for at lyde kynisk vil jeg sige, at vi skal koncentrere os om at hjælpe de overlevende - og finde ud af, hvordan vi bedst og hurtigst gør det, siger Peder Dam.
Skælvets styrke blev målt til 7,6 på richterskalaen og fik omkring 500 bygninger til at styrte i grus i byen Padang.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker